Først skal du have en liste over 3 vigtige ting, du skal vide om kryo og dybfrysning.

1. Hvorfor kryo?
   Dybfrysning og kryobehandling udføres normalt for at konvertere restaustenit efter hærdning. Dette gør, at stål, som ellers ville have været i en blød form (austenit), konverteres til stålets hårdere form (martensit).
2. Hvornår skal det ske?
   Dette varierer noget alt efter, hvilket stål du bruger, men det gøres normalt lige efter bratkøling (quench), før anløbning (tempering).
3. Hvad er forskellen på kryo og dybfrysning?
   Forskellen på dybfrysning og kryobehandling er temperaturen. Dybfrysning i knivmagersammenhæng er omkring -80°C, mens kryo oftest er -185°C. Dette er en forskel, der i praksis ofte betyder tøris (-80°C) eller flydende kvælstof (-185°C).

Du behøver ikke kryo!

Dybfrysning (ned til ca. -80°C) er langt fra lige så koldt som kryobehandling (ca. -185°C), men forskningsresultater viser, at der ikke er nogen signifikant forskel på dybfrysning og kryobehandling. Alligevel er der forskel på dybfrysning kontra blot stuetemperatur. Så skal du dybfryse?

Du behøver heller ikke dybfryse!

Du kan sagtens få god ydeevne ud af et højtlegeret/rustfrit stål uden hverken at dybfryse eller kryobehandle. Grunden til, at man normalt dybfryser disse ståltyper, er for at få det absolut maksimale ud af det pågældende stål, og her er det ofte bedst at hærde ved høj temperatur. Da ender man op med mere restaustenit (blødere struktur), men så dybfryser man for at kunne konvertere denne til den hårdere martensit. Alternativet er (i de fleste tilfælde) at hærde ved en noget lavere temperatur, som giver mindre restaustenit, og så anløbe uden dybfrysning.

Du vil altså kunne få et godt resultat uden hverken kryo eller dybfrysning, men det bedste er altid at vælge stål ud fra, hvilken mulighed du har for at hærde det korrekt! Derfor er stål som 80CRV2 og 1075 ofte de ståltyper, der bør bruges af dem, som ikke har adgang til præcise temperaturer og holdetider, da disse hverken kræver det eller kølebehandling!