Vejledning til brug af Entropy SuperSap CCR Epoxy

HER ER NOGLE GODE RÅD VED BRUG AF ENTROPY CCR EPOXY:

Du kan bruge Entropy CCR epoxy i rigtig mange sammenhænge. Egentlig er det kun dig selv, der sætter grænsen for, hvad dette «vidundermiddel» kan benyttes til. Vi råder dig derfor til at eksperimentere, prøve dig frem og selv finde ud af, hvad dette produkt kan bruges til i forhold til dine kreative ønsker. Nedenfor har vi opstillet nogle gode råd og kjøreregler, som under alle omstændigheder kan være gode at have med på vejen.

  • Find alt det udstyr frem, du skal bruge, før du starter arbejdet, f.eks. blandebæger, rørepinde, handsker, støbeforme, voks, vægt, farvepigmenter, fyldstoffer, pensler, de genstande der skal bruges sammen med epoxyen etc.
  • Der bør være en arbejdstemperatur på mindst 15 °C, når du arbejder med Entropy CCR epoxy, men helst 20-23 °C. Epoxyen i sig selv bør have samme temperatur.
  • Dæk underlaget, hvor du skal arbejde, til med plast eller papir.
  • Husk altid at dosere Resin og Hærder 100 % korrekt. Brug ml-mål eller vægt.
  • Når du blander Resin og Hærder, er det vigtigt at blande komponenterne grundigt, men ikke hurtigt og kraftigt. Så kan man risikere at piske luft ind i blandingen, og så får man unødvendige luftbobler i epoxyen.
  • Efter at man har foretaget blandingen af Resin og Hærder, kan det være en god idé at lade blandingen stå lidt, så luftbobler siver op og punkterer på overfladen.
  • Det er bedre at blande flere små blandinger end én stor. På den måde forhindrer du, at der går «varmegang» i epoxyen.
  • Husk at du skal benytte langsom hærder, hvis du skal foretage store støbearbejder eller dække en genstand med epoxy, som skal bygge mere end 2,5 cm op.
  • Husk altid at beregne god hærdetid på dine arbejder.
  • Den langsomme hærder bruger længere tid på at hærde end den hurtige.
  • Efter at støbningen har hærdet et stykke tid, kan man mærke, at epoxyen stadig er blød og ikke helt hård. Det betyder, at støbningen har brug for længere hærdetid.
  • Det er sjovt at eksperimentere med farvestoffer og fyldstoffer sammen med Entropy CCR epoxy for at få spændende og flotte effekter. Prøv dig gerne frem med små blandinger på forhånd, så du bliver bekendt med, hvordan forskellige farver og pulver virker sammen med epoxy-blandingen.
  • Vi anbefaler, at man altid foretager nogle prøver og laver nogle test, før man går i gang med det store og vigtige arbejde.
  • Man behøver ikke altid røre tilsætningsstofferne ind i epoxyen. Det kan også være effektfuldt, at disse blot drysses eller tilsættes i blandingen uden at gøre mere. Prøv dig frem!
  • Sørg for, at overfladerne, der skal dækkes med epoxy, er rengjorte og fri for støv, fedt, poleringsmiddel, voks etc.
  • Det kan være en fordel at hæve objektet (f.eks. træpladen), som du skal overfladebehandle, ca. 5-6 cm, så overflødig epoxy kan løbe af.
  • Det er vigtigt, at overfladen er helt vandret, når blandingen hældes ud over objektet, så epoxy-blandingen fordeler sig helt jævnt ud over fladen.
  • Hvis du skal lave en form, som du skal hælde epoxyen ned i, så sørg for at tape alle samlinger, så epoxyen ikke løber ud af formen.
  • Overfladen på formen skal også være påført voks, før du hælder epoxy ned i den, så støbningen slipper kanterne, efter at epoxyen er hærdet. Dette gælder ikke for silikoneforme.
  • Hvis du for eksempel skal støbe en sten eller et insekt ind i en form, kan du først hælde en vis mængde epoxy ned i formen, lade dette hærde et stykke tid og så lægge objektet ned i epoxy-blandingen. Derefter hælder man mere epoxy på. På denne måde vil objektet/genstanden ligge midt i den glasagtige støbeform.
  • Hvis der er luftbobler i overfladen af epoxy-blandingen, kan det være en fordel at benytte en varmepistol, hårtørrer eller blæselampe og varme epoxy-overfladen op. Så vil luftboblerne ofte forsvinde. Dette gælder både før og efter, at man har hældt epoxyen ned i formen.
  • Porøse flader, f.eks. blødt træ og mat fotopapir, bør forsegles ved først at stryge et tyndt lag af epoxy-blandingen på materialet, der skal behandles. Når dette lag er tørt, vil det have lukket alle porer, og du kan derefter hælde epoxy-blandingen ud over overfladen.


Det er vigtigt at blande resin og hærder i korrekt forhold. Tape altid alle sprækker og samlinger i formene med en god tape. Prøv dig frem med forskellige farvetilsætninger, før du starter arbejdet.

at støbe smykker med entropy ccr epoxy

At lave smykker med epoxy er rigtig sjovt. Ved hjælp af CCR epoxy, farvepigmenter og andre fyldstoffer kan du lave flotte smykker med dit eget personlige præg og udtryk.


Man kan støbe ringe, vedhæng, øreringe med meget mere


Man kan for eksempel ganske enkelt benytte en isterningform til at lave dekorative og pæne smykker…


Her er der eksempler på, hvordan man benytter insekter, skaller, sten, tang etc. til at lave smykker, præcis som man selv vil have dem.

Fremgangsmåde hvis du skal dække en eller flere genstande med entropy ccr epoxy:

  1. Arbejdsrummet og materialerne, som du skal overfladebehandle, skal have en temperatur på mindst 15 °C, helst ca. 20-23 °C.
  2. Bland Resin og Hærder i korrekt forhold og i en sådan mængde, at du har nok til at dække det materiale, som du har planlagt.
  3. Rør langsomt og grundigt i mindst 2 minutter – det er vigtigt at blande forsigtigt for at undgå luftbobler. NB! Hvis du blander store mængder epoxy, skal du blande i længere tid.
  4. Hæld Entropy CCR ud over den klargjorte overflade og lad blandingen jævne sig ud. Hjælp gerne til med en skumfordriver eller pensel (undgå løse hår, der slipper fra penslen).
  5. Fjern luftbobler ved at varme overfladen forsigtigt op med en varmepistol eller hårtørrer, som føres i en hurtig og jævn bevægelse ca. 15 cm over overfladen. Varm op lige efter at blandingen er påført, og én gang til efter ca. 10–15 minutter.
  6. Hvis epoxy-blandingen er løbet ud over kanterne på overfladen, kan dette fjernes med en pensel, mens den stadig er flydende, eller med sandpapir efter at den er hærdet.
  7. Lad epoxy-blandingen hærde.
  8. Det tager ca. 7 dage (afhængig af temperatur), før den er hærdet til en optimal hårdhed og god kvalitet.
  9. Det er nemt at påføre flere lag for at skabe en rigere og dybere effekt. Hvis du skal gøre det, kan du påføre det næste lag, mens det første lag stadig er lidt klistret.


Her er et eksempel på, at man har dækket mønter med epoxy. Dette kan man for eksempel gøre både på gulve og borde.


Entropy CCR er en krystalklar og tyndtflydende epoxy. Den er beregnet til at blive brugt til støbning, udfyldning og til at indkapsle og heldække forskellige genstande. Stor gennemsigtighed (vandklar) gør den velegnet til at dække eller indkapsle farvede genstande og overflader.

VIGTIGT

Du må aldrig blande fortynder eller opløsningsmidler i Entropy epoxy for at gøre blandingen tyndere. Sådanne tilsætninger vil gøre epoxyen mindre effektiv og ødelægge materialerne, som skal beskyttes.

Glasklar Epoxy - CCR Epoxy Entropy SuperSap
Pris: 499,00 kr
Tag et kig på støbe-epoxyen over alle støbe-epoxyer. Vil du lave et river table, skæftemner, pen-drejeemner, andre drejeemner, indstøbte mønter, insekter eller andre spændende projekter?

Entropy CCR er en glasklar (krystalklar) og tyndtflydende epoxy. Denne giver dig utroligt mange muligheder for at lave og skabe det, du vil. Du kan blande farvepigmenter og forskellige fyldstoffer i, som giver fantastiske effekter. Dette er en special-epoxy, som er udviklet til at støbe krystalklare og tykke lag. Her er det kun fantasien, der sætter grænser.
Gå til produkt